Fire kandidater kæmper om at blive FN’s næste generalsekretær
Fire kandidater til posten som FN’s næste generalsekretær blev den 21. og 22. april 2026 sat på prøve i åbne høringer i FN’s Generalforsamling i New York. Her skulle de redegøre for deres visioner for en organisation præget af geopolitiske spændinger, økonomisk pres og svækket tillid.
Høringerne er en del af en mere transparent udvælgelsesproces, hvor kandidater offentligt fremlægger deres prioriteter og svarer på spørgsmål fra medlemslande og civilsamfund. Den endelige udpegning sker formelt af Sikkerhedsrådet og godkendes af Generalforsamlingen i henhold til FN-pagten.
En organisation under pres
Alle kandidater pegede på, at FN står over for en kompleks situation med krige, klimakrise, finansieringsproblemer og stigende stormagtsrivalisering. Flere fremhævede behovet for reformer og for at genoprette tilliden til det multilaterale system.
Dialog, reformer og klima i centrum
UN Photo/Eskinder Debebe
Michelle Bachelet, tidligere præsident i Chile og tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder, lagde vægt på FN som et unikt forum for dialog mellem verdens lande, også i en tid med dybe konflikter. Hun fremhævede, at netop i krisetider er FN’s rolle som mødested afgørende.
Samtidig var hun blandt de mest direkte, når det gjaldt medlemslandenes ansvar. Hun understregede, at betaling af medlemsbidrag ikke er frivillig, men en juridisk forpligtelse, og efterlyste stærkere mekanismer til at sikre opfølgning og ansvarlighed.
På klimaområdet var hendes budskab klart, klimakrisen er ikke et politisk spørgsmål, men et spørgsmål om overlevelse. Hun argumenterede for større gennemsigtighed i klimafinansiering og støtte til tab og skader, særligt for de lande, der er hårdest ramt, men mindst ansvarlige.
Hun gjorde det også klart, at hun som generalsekretær vil turde tale tydeligt om alvorlige brud på international ret. Ifølge Bachelet er tavshed ikke en mulighed, når det gælder folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
Pragmatisk ledelse og styrket sikkerhedsrolle
UN Photo/Eskinder Debebe
Rafael Grossi, generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, fokuserede på FN’s faldende relevans i internationale sikkerhedsspørgsmål. Han argumenterede for, at organisationen igen skal spille en central rolle i fredsprocesser og konfliktløsning.
Hans tilgang var præget af pragmatisme. Han lagde vægt på, at FN skal arbejde tættere med medlemslandene og være mere til stede i konkrete forhandlinger, frem for at fremstå som en fjern institution.
Grossi fremhævede også sin erfaring fra Det Internationale Atomenergiagentur som afgørende. Her har han arbejdet direkte med komplekse sikkerhedsspørgsmål og internationale spændinger, hvilket han mener giver ham de nødvendige kompetencer til at navigere i en polariseret verden.
Han lovede at fortsætte reformarbejdet fra António Guterres, men med fokus på bedre samarbejde internt i FN-systemet og stærkere relationer til institutioner som Verdensbanken.
En mere risikovillig FN-ledelse
UN Photo/Manuel Elías
Rebeca Grynspan, leder af FN’s handels- og udviklingsorganisation, markerede sig som en kandidat, der ønsker et mere aktivt og opsøgende FN. Hun beskrev sig selv som en “fredsskaber”, der vil handle tidligt for at forhindre konflikter og være villig til at tage politiske risici.
Hun kritiserede FN for at være for forsigtig og fremhævede behovet for hurtigere og mere fleksible diplomatiske indsatser. Her pegede hun blandt andet på erfaringerne fra forhandlingerne om eksport af korn fra Sortehavet som et eksempel på, hvad FN kan opnå med målrettet indsats.
Grynspan lagde også stor vægt på udviklingsdagsordenen. Hun fremhævede gældskriser, ungdomsarbejdsløshed og teknologiske forandringer som centrale udfordringer, og argumenterede for, at økonomisk udvikling og fred hænger tæt sammen.
Hendes tilgang til dialog, også med kontroversielle parter, mødte dog kritik fra enkelte medlemslande, der efterspurgte klarere stillingtagen i konkrete konflikter.
Tillid som forudsætning for FN’s fremtid
UN Photo/Loey Felipe
Macky Sall, tidligere præsident i Senegal, pegede på manglende tillid som FN’s største problem. Ifølge ham er det denne tillidskrise, der ligger bag både ubetalte medlemsbidrag og organisationens svækkede rolle i globale konflikter.
Han ser generalsekretærens rolle som en brobygger mellem medlemslande, der kan skabe dialog og finde kompromiser i en splittet verden. Samtidig advarede han mod en udvikling, hvor internationale relationer i stigende grad styres af magt frem for regler.
Sall lagde vægt på klassiske FN-prioriteter som fred, sikkerhed og udvikling, men hans formuleringer rejste spørgsmål, da menneskerettigheder fyldte mindre i hans indledende prioriteringer. Han understregede dog senere, at menneskerettigheder fortsat er en central del af FN’s arbejde.
Han fremhævede også behovet for reformer, herunder en mulig udvidelse af Sikkerhedsrådet, og pegede på klimafinansiering som et centralt område frem mod tiden efter 2030.
En mere åben udvælgelsesproces
Udvælgelsen af FN’s næste generalsekretær sker i forlængelse af Generalforsamlingens resolution 79/327, som har styrket gennemsigtigheden i processen. Kandidater nomineres af medlemslande og deltager i offentlige dialoger, hvor deres visioner og kvalifikationer testes.
De fire kandidater – Bachelet, Grossi, Grynspan og Sall – repræsenterer forskellige geografiske regioner og politiske tilgange. Samtidig afspejler deres svar en fælles erkendelse, nemlig at FN står ved et afgørende vendepunkt.
Den næste generalsekretær overtager posten efter António Guterres i 2027 og vil få ansvaret for at lede organisationen gennem en tid præget af globale kriser og store forventninger til internationalt samarbejde.