Flere mennesker på flugt end nogensinde før

Nyheder
Skrevet af Jacob Blasius

‍Rundt om i verden lever millioner af mennesker uden et hjem, de kan vende tilbage til. De er blevet tvunget væk fra deres hverdag, deres lokalsamfund og deres livsgrundlag, ofte med kort varsel og uden sikkerhed for fremtiden. Nogle flygter fra krig og vold, andre fra politisk forfølgelse eller gentagne klimakatastrofer, der gør det umuligt at blive.

Denne virkelighed kan betegnes som en global fordrivelseskrise, og den har nået et historisk omfang. På blot ti år er antallet af mennesker på flugt næsten fordoblet, fra omkring 60 millioner i 2014 til over 120 millioner ved udgangen af 2024. Det er det højeste niveau, der nogensinde er registreret.

Selvom tallene er globale, er krisen koncentreret i en række konkrete konflikter og regioner. Sudan, Syrien, Afghanistan og Ukraine er blandt de mest kendte, men også lande som Libanon og Iran oplever massive interne fordrivelser. Bag statistikkerne gemmer sig mennesker, familier og samfund, der lever i langvarig usikkerhed.

‍ ‍

Seks kriser, der former verden

‍ I Sudan har borgerkrigen siden april 2023 tvunget mere end 13 millioner mennesker på flugt, hvilket gør det til verdens største fordrivelseskrise, trods begrænset international opmærksomhed. I Den Demokratiske Republik Congo er omkring 8,2 millioner mennesker fordrevet, og tallet forventes at stige yderligere.

I Gaza er omkring 1,9 millioner mennesker internt fordrevet, svarende til næsten hele befolkningen, efter to års ødelæggende angreb. Samtidig lever millioner af syrere stadig i eksil eller intern fordrivelse efter mere end et årti med krig.

Afghanistan står over for en kompleks situation med både langvarig konflikt og tvungne tilbagevenden. Over 5 millioner afghanere lever som flygtninge i nabolande, mens millioner internt er fordrevet. I Ukraine er millioner stadig på flugt, både internt og på tværs af grænser, som følge af krigen siden 2022.

‍ ‍

Tilsammen viser disse kriser et mønster: uanset om konflikterne er nye eller langvarige, er de internationale svar ofte utilstrækkelige, og mange mennesker mangler sikre og lovlige veje til beskyttelse.

‍ ‍

Klimaforandringer forværrer krisen

Klimaforandringer spiller en stadig større rolle som drivkraft for fordrivelse. I 2024 blev der registreret over 45 millioner fordrivelser som følge af vejrrelaterede katastrofer, det højeste antal siden målingerne begyndte.

Tre ud af fire fordrevne lever i lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Tørke, oversvømmelser og ekstreme vejrhændelser ødelægger levegrundlag og tvinger mennesker til at flytte gentagne gange. Ofte sker disse fordrivelser inden for landenes egne grænser og fører ikke nødvendigvis til migration mod Europa.

Et voksende finansieringsgab

Samtidig er der en markant ubalance mellem behov og ressourcer. I 2025 nåede det globale forsvarsbudget $2,63 billioner, mens FN’s humanitære appel kun modtog 12 milliarder dollars, det laveste niveau i et årti. Det svarer til under en halv procent af verdens militærudgifter.

Den kroniske underfinansiering betyder, at humanitære organisationer må skære i basale ydelser som mad, sundhed, beskyttelse og uddannelse. Det rammer særligt børn og unge, som risikerer at miste adgang til skolegang og fremtidige muligheder. 

‍ ‍

Håb og skrøbelige fremskridt

‍ På trods af krisens omfang er der også tegn på håb. I første halvdel af 2025 vendte omkring 7 millioner mennesker tilbage til deres hjem, heraf 2 millioner flygtninge, det højeste antal i et årti.

Men mange vender tilbage under usikre forhold, hvor adgang til basale services er begrænset, og risikoen for ny fordrivelse er høj. For mange er hjemkomsten derfor ikke en afslutning, men endnu en fase i en usikker tilværelse.

Jacob Blasius
Næste

Ny formand i FN-forbundet: “Uden folkeretten risikerer vi at ende i rovdyrenes tid”