FN under pres: Kampen står om, hvad verdensorganisationen skal kunne
FN skal reformeres, finansieringen er under pres, og en ny generalsekretær skal overtage ledelsen. Men midt i kriserne fortsætter samarbejdet. Det var et centralt budskab, da FN-forbundet og Globalt Fokus den 9. oktober samlede op på årets generalforsamling og drøftede Danmarks og civilsamfundets muligheder for at påvirke udviklingen.
Hvad tager vi med hjem fra FN’s Generalforsamling, når verdens konflikter fylder, pengene bliver færre, og uenigheden om internationalt samarbejde vokser?
Det spørgsmål var omdrejningspunktet for et onlinearrangement med FN-forbundets generalsekretær, Rasmus Nørlem Sørensen, og politisk chef i Globalt Fokus, Rebekka Blomqvist. Begge havde deltaget i den danske delegationsrejse til New York og delte indtryk fra møder med FN-organisationer, diplomater, eksperter og civilsamfund. Samtalen blev modereret af Jacob Blasius, projektleder i FN-forbundet.
Deres beretninger tegnede et billede af en organisation under betydeligt pres, men også af et samarbejde, som fortsat skaber resultater og giver muligheder for indflydelse. Et gennemgående spørgsmål var, hvordan FN kan forandres, samtidig med at organisationens arbejde for fred, udvikling og menneskerettigheder bevares.
Hvad skal FN arbejde med?
Ifølge de to oplægsholdere havde samtalerne i New York flyttet sig siden året før. Hvor usikkerheden om USA’s engagement tidligere havde fyldt meget, oplevede de nu en større erkendelse af, at også USA har brug for FN.
Det betyder imidlertid ikke enighed om organisationens opgaver.
Rebekka Blomqvist fortalte om et besøg i det amerikanske udenrigsministerium i Washington forud for opholdet i New York. Her oplevede hun en amerikansk tilgang, der lagde hovedvægten på fred og sikkerhed og viste langt mindre interesse for arbejdet med udvikling og menneskerettigheder. Hun fortalte også om en direkte amerikansk afstandtagen til Verdensmålene.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål om balancen mellem FN’s tre søjler: fred og sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder.
Rasmus Nørlem Sørensen fremhævede, at diskussionen om FN’s fremtid derfor rækker langt ud over organisationens størrelse og budgetter. Den handler også om, hvorvidt medlemslandene fortsat ser rettigheder, udvikling og bekæmpelse af klimaforandringer som en del af grundlaget for en fredelig verden.
Hvis det brede arbejde svækkes, bliver det samtidig vanskeligere at omsætte fælles ambitioner til handling.
På den danske FN-mission i New York
Reform kræver mere end besparelser
Reformsporet UN80 var et andet centralt tema. Færre midler og et omfattende system af organisationer, opgaver og mandater skaber pres for at ændre den måde, FN arbejder på.
Begge oplægsholdere pegede på behovet for at bruge ressourcerne bedre. Samtidig understregede de udfordringen i at gennemføre besparelser og omlægninger uden at undergrave de indsatser, som medlemslandene har givet FN ansvar for.
Rebekka Blomqvist fremhævede, at reformdebatten ofte kommer til at handle om mulige sammenlægninger af organisationer. Men den omfatter også samarbejdet på landeniveau, arbejdsdelingen i systemet og de mange mandater, organisationen skal løfte.
Et spørgsmål fra deltagerne handlede om en mulig sammenlægning af UN Women og FN’s befolkningsfond, UNFPA. Her beskrev Rebekka Blomqvist bekymringer for, om en sammenlægning ville skabe organisatorisk uro og svække arbejdet for kvinder og pigers rettigheder. Tættere samarbejde mellem organisationerne blev fremhævet som en mulig vej til forbedringer.
Diskussionen viste dermed et centralt dilemma: En reform skal vurderes på, om den styrker FN’s evne til at løse sine opgaver. Et enklere organisationsdiagram er ikke i sig selv et mål for bedre resultater.
Rettigheder forhandles også gennem sproget
Presset på ligestilling og rettigheder var ifølge oplægsholderne mærkbart i mange af samtalerne under delegationsrejsen.
Rebekka Blomqvist beskrev, hvordan amerikansk modstand mod begreber om køn og ligestilling påvirker forhandlingerne. Rasmus Nørlem Sørensen fortalte tilsvarende om den store betydning, som FN’s medarbejdere og diplomater tillægger formuleringerne i resolutioner og mandater.
Det kan udefra ligne diskussioner om enkelte ord. Men ordvalget har betydning for, hvilke mennesker og problemer en indsats udtrykkeligt skal omfatte, og hvad organisationen får opbakning til at arbejde med.
Her kan lande som Danmark spille en rolle ved at fastholde opmærksomheden på blandt andet ligestilling, kvinder, fred og sikkerhed samt klima i forhandlingerne. Også når resultatet bliver et kompromis, kan arbejdet være afgørende for at bevare tidligere fremskridt.
Samtalen om tiden efter 2030 er begyndt
Mens arbejdet med at gennemføre Verdensmålene fortsætter, er de første drøftelser om tiden efter 2030 allerede i gang.
Globalt Fokus havde sammen med den danske FN-mission samlet nordiske diplomater og civilsamfundsorganisationer til en indledende samtale om den kommende dagsorden.
Rebekka Blomqvist beskrev tre mulige udviklinger: en videreførelse af den nuværende 2030-dagsorden, en ny fælles global aftale eller en fragmentering, hvor verden ikke lykkes med at samles om en fælles retning for bæredygtig udvikling.
På tidspunktet for arrangementet var der ifølge hende endnu ikke en fast dansk position. Netop derfor er det vigtigt at engagere sig tidligt.
Hendes opfordring var, at Danmark, de nordiske lande, EU og civilsamfundet allerede nu deltager i samtalen og begynder at formulere deres ambitioner. Ellers risikerer de at overlade udformningen af den kommende dagsorden til andre.
Samtidig må diskussionen om tiden efter 2030 følges af et fortsat arbejde for de mål, verden allerede har vedtaget. Finansiering, politisk vilje og gennemførelse er afgørende både for de kommende år og for troværdigheden af en fremtidig aftale.
Den danske delegation til generalforsamlingen sammen med statsminister Mette Frederiksen.
Kunstig intelligens fyldte på tværs af dagsordener
Et tema dukkede ifølge Rebekka Blomqvist op i næsten alle de møder, delegationen deltog i: kunstig intelligens.
Spørgsmålene handlede om, hvordan teknologien kan reguleres, hvordan stater skal samarbejde med de store teknologivirksomheder, og hvordan udviklingen kan komme mennesker til gode uden at skabe nye trusler.
Rasmus Nørlem Sørensen fortalte, at flere samtalepartnere sammenlignede behovet for internationalt samarbejde om kunstig intelligens med de udfordringer, verden stod over for efter udviklingen af atomvåben. Sammenligningen understregede, hvor alvorligt teknologiens mulige konsekvenser blev vurderet.
Rebekka Blomqvist fremhævede samtidig spørgsmålet om digital inklusion. Mens nogle lande diskuterer de mest avancerede teknologier, mangler mange mennesker fortsat adgang til internettet.
Dermed forbinder AI-dagsordenen spørgsmål om sikkerhed med udvikling, ulighed og rettigheder. Hvem får adgang til mulighederne, hvem bærer risiciene, og hvem får indflydelse på reglerne?
Ny generalsekretær og svære magtforhold
Det kommende lederskifte i FN gav også anledning til debat. En ny generalsekretær skal kunne lede organisationen gennem økonomisk pres og reformer og samtidig navigere mellem medlemslande med stærkt forskellige interesser.
Rasmus Nørlem Sørensen gennemgik Sikkerhedsrådets centrale rolle i at indstille en kandidat til Generalforsamlingen. Begge oplægsholdere understregede usikkerheden om udfaldet og pegede på, at der fortsat kunne komme andre navne i spil.
Samtalen berørte også ønsket om at reformere selve Sikkerhedsrådet, så det i højere grad afspejler verden i dag.
Rasmus Nørlem Sørensen vurderede udsigterne til en snarlig reform som meget begrænsede på grund af modsatrettede interesser og de fem permanente medlemmers vetoret. Samtidig understregede han behovet for at holde debatten om en mere repræsentativ verdensorganisation i live.
Gaza viste afstanden mellem debat og handling
Spørgsmål fra deltagerne bragte også krigen i Gaza og FN’s handlemuligheder ind i samtalen.
Rebekka Blomqvist beskrev, hvordan Gaza var nærværende under opholdet i New York, både gennem demonstrationer i byen og i de politiske diskussioner.
Rasmus Nørlem Sørensen fremhævede FN’s arbejde med at dokumentere forholdene og advare om overgreb. Han pegede samtidig på USA’s brug af vetoretten som en væsentlig hindring for stærkere handling gennem Sikkerhedsrådet.
Debatten synliggjorde en tilbagevendende udfordring: FN’s forskellige dele kan levere nødhjælp, dokumentation og anbefalinger, mens medlemslandenes uenighed begrænser mulighederne for fælles politisk handling.
Danmarks indflydelse fortsætter efter Sikkerhedsrådet
Danmarks forestående afslutning på perioden i Sikkerhedsrådet rejste spørgsmålet om, hvilken rolle et mindre land kan spille fremover.
Begge oplægsholdere vurderede, at Danmark fortsat har muligheder for at påvirke udviklingen. Rasmus Nørlem Sørensen fremhævede Danmarks bidrag til FN’s arbejde og det tætte nordiske samarbejde som grundlag for indflydelse og tillid.
Rebekka Blomqvist pegede på betydningen af at være til stede i de konkrete forhandlinger og holde fast i principper, også når det politiske klima gør fremskridt vanskelige.
Indflydelsen afhænger dermed også af det vedholdende diplomatiske arbejde, finansieringen af fælles indsatser og evnen til at opbygge alliancer.
Begge fremhævede desuden værdien af, at folkevalgte, embedsværk og civilsamfund deltager i delegationsrejsen og lærer af hinanden. Erfaringerne fra FN skal kunne bruges i den danske debat om udviklingspolitik og internationalt engagement.
Et fælles forum, der fortsat er nødvendigt
Trods kriserne vendte samtalen tilbage til den aktivitet, som fortsætter hver dag i FN-systemet: arbejdet for børns skolegang, kvinders rettigheder, udvikling og internationalt samarbejde.
For Rebekka Blomqvist havde møderne med organisationer og civilsamfund været en påmindelse om, hvor meget der foregår ud over stormagternes konflikter.
»FN er det sted, hvor verdens lande mødes og taler sammen, og det gør de stadig væk,« sagde hun.
For dansk civilsamfund pegede arrangementet på flere konkrete opgaver: at følge reformerne, fastholde opmærksomheden på rettigheder og finansiering og engagere sig i den kommende dagsorden efter 2030.
De valg, der træffes nu, får betydning for, hvilket FN verden har til rådighed i de kommende år. Derfor er der brug for offentlig debat og et vedholdende dansk engagement.
Den danske delegation til generalforsamlingen