Klimatopmøde i hjertet af regnskoven: skove, finansiering og retfærdighed øverst på dagsordenen

Nyheder
Skrevet af Jacob Blasius

FN’s årlige verdensklimatopmøde er rykket ind i hjertet af Amazonas. Fra 10. til 21. november 2025 samles næsten 200 lande i Belém i Brasilien til FN’s klimakonference COP30, den 30. samling af parterne til klimakonventionen. Det er første gang et COP-møde holdes i Amazonasregionen, og det er ikke tilfældigt. Brasilien vil bruge værtskabet til at minde verden om at skovene, biodiversiteten og de mennesker der bor i og lever af regnskoven, er helt centrale hvis vi skal holde liv i Parisaftalens mål og sikre en retfærdig grøn omstilling. At det samtidig sker netop ti år efter vedtagelsen af Parisaftalen, giver årets COP en særlig symbolik.

UNFCCC/Diego Herculano

Brasilien sætter retningen

Konferencen ledes af Brasiliens André Aranha Corrêa do Lago, som allerede før konferences start har slået tre ting fast. For det første, at Brasilien vil forsvare multilateralismen, fordi klimakrisen kun kan løses i fællesskab. For det andet, at arbejdet i klimakonventionen skal bringes tættere på menneskers virkelige liv, for eksempel de lokalsamfund og oprindelige folk der allerede mærker konsekvenserne af afskovning og oversvømmelser. Og for det tredje, at det nu handler om implementering, ikke nye flotte løfter. Ordene skal oversættes til handling på jorden, i de lande der skal tilpasse sig, og i de økonomier der stadig udleder for meget.

I Belém lancerer Brasilien derfor et såkaldt globalt mutirão, et samarbejdet inspireret af brasiliansk og oprindelig praksis, hvor mange bidrager til en fælles opgave. Her skal regeringer, erhvervsliv, fonde, oprindelige folk og civilsamfund trække i samme retning for at opfylde de mål verden allerede har vedtaget.

En COP med tung dagsorden

Selve COP30 rummer som altid flere parallelle spor. Ud over selve parternes møde afholdes også møderne under Kyotoprotokollen og under Parisaftalen, og de to permanente tekniske organer SBSTA og SBI mødes også. Men indholdet er mere afgørende end strukturen. I år er der især fem områder som mange, også i FN-forbundet, vil holde øje med.

  • Alle lande skulle efter planen indsende opdaterede eller helt nye nationale klimaplaner i februar 2025. Næsten 100 lande præsenterede deres planer under FN’s generalforsamling i september, men flere store udledere mangler stadig, og det gør det svært at vurdere om verden bevæger sig mod 1,5 grader. COP30 bliver stedet hvor der lægges pres på de sidste, og hvor man skal se på kløften mellem det der er nødvendigt og det der faktisk er lovet.

  • I Parisaftalen er der et globalt mål for tilpasning, men landene er endnu ikke enige om hvordan fremskridt skal måles. I Belém forventes der en aftale om et sæt indikatorer, knyttet til de 11 mål i den ramme der blev vedtaget i 2023. Især indikatorer for midler og kapacitetsopbygning er svære, fordi mange udviklingslande vil sikre sig at tilpasning ikke bare bliver endnu en byrde uden finansiering.

  • På COP29 blev der sat et nyt globalt klimafinansieringsmål på 300 milliarder dollar om året frem mod 2035. Men landene bad samtidig om en køreplan mod 1,3 billioner dollar om året, fordi den grønne omstilling, klimatilpasning og dækning af tab og skader kræver langt flere midler. I Belém venter alle på det brasilianske formandskabs bud på hvordan denne køreplan konkret skal se ud, og hvordan offentlige midler kan trække private investeringer med sig uden at gældsætte de lande der i forvejen er hårdt ramt.

  • Brasilien lægger op til fremskridt i arbejdet med en retfærdig omstilling, så udfasning af fossile brændsler ikke sker på bekostning af sociale rettigheder og udvikling. Der forventes også forhandlinger om teknologi og kapacitetsopbygning, som er helt centrale for mange afrikanske og latinamerikanske lande, der både vil beskytte skove og udvikle deres økonomier.

  • Der skal træffes beslutning om hvor næste års klimakonference skal holdes, og der ses også på hvordan selve FN’s klimaproces kan gøres mere effektiv, så færre ressourcer bruges på møder og flere på implementering.

 

Amazonasserne kalder verden til ansvar

At konferencen finder sted på kanten af verdens største tropiske regnskov, er i sig selv en politisk besked. Amazonas er både et globalt kulstoflager og et område hvor afskovning, olieprojekter og trusler mod oprindelige folk udspiller sig lige nu. Brasilien vil vise at regnskoven ikke kun er et nationalt anliggende, men en del af klimaløsningen og bør finansieres derefter. Flere initiativer om skovbeskyttelse bliver derfor lanceret i Belém, blandt andet Brasiliens forslag om en stor skovfond.

Samtidig er der en tydelig spænding i værtskabet, fordi Brasilien parallelt har givet licens til olieefterforskning ved mundingen af Amazonas. Flere miljø- og menneskerettighedsorganisationer har peget på denne modsætning, og COP30 bliver derfor også en scene hvor Brasilien skal forklare hvordan landet både vil være klimaleder og fortsætte med nye olieprojekter.

Generalsekretæren: Nu handler det om at gøre det vi har lovet

FN’s generalsekretær António Guterres har slået tonen an fra start. Han har kaldt det en moralsk fiasko at verden ikke har holdt 1,5 graders målet, og han har sagt meget klart, at der ikke længere er tid til flere forhandlinger, det er tid til implementering.

 

Adgang og retfærdighed er også et klimaspørgsmål

Belém er en mellemstor by i Amazonas, og allerede måneder før COP30 advarede FN’s klimasekretariat og en række lande om at der ganske enkelt ikke er sengepladser nok. Priserne på hotelværelser er steget kraftigt og flere delegationer fra udviklingslande har svært ved at deltage, selv om de netop er dem der har mest på spil og mindst ansvar for krisen. Brasilien har afvist at yde de store tilskud FN ønskede og har i stedet foreslået at FN selv hæver sine daglige takster. Det er en påmindelse om at klimaretfærdighed ikke kun handler om milliarder i klimafonde, men helt lavpraktisk om hvem der faktisk kan komme ind i forhandlingslokalet.

Hvad betyder COP30 for Danmark?

Selv om Danmark er et lille land, har vi meget at vinde på, at COP30 bliver en succes. En klar international køreplan for de 1,3 billioner dollar, som skal mobiliseres årligt til klimaindsatsen, kan give ny energi til dansk udviklings- og klimasamarbejde og styrke rammerne for danske bidrag i de mest sårbare lande. En aftale om målbar klimatilpasning vil samtidig skabe større gennemsigtighed i, hvor behovene er størst, og hvor Danmark, EU og de nordiske lande konkret kan gøre en forskel. Endelig ligger den brasilianske prioritering af skovbeskyttelse og oprindelige folks rettigheder tæt op ad FN’s menneskerettighedsbaserede tilgang, som FN-forbundet arbejder for at fremme herhjemme.

COP30 er også et tidspunkt hvor civilsamfund over hele verden presser på for at klimahandling ikke går ud over ytringsfrihed og ret til at organisere sig. Mange husker bekymringerne om overvågning og indskrænkning af civilsamfund ved tidligere COP’er, og derfor er der en tydelig forventning om at Brasilien som demokratisk værtsland sikrer plads til aktivister, unge og oprindelige folk.

 

Et afgørende COP i en svær tid

COP30 finder sted samtidig med at den grønne omstilling flere steder i verden møder modvind, at internationale konflikter fylder dagsordenen, og at flere store økonomier fastholder eller endda udvider deres fossile indvinding. Det gør ikke årets forhandlinger lettere. Men det er netop derfor værtskabet i Amazonas kan få betydning. Hvis det lykkes Brasilien at samle landene om konkrete skridt på finansiering, nye NDC’er og en stærkere beskyttelse af skove og menneskerettigheder, så kan Belém blive husket som COP’en der flyttede fokus fra ord til handling, og som pegede på at klimakampen også er en kamp for sociale og økonomiske rettigheder.

 
Jacob Blasius
Næste

Når rådhustårnet lyser orange: Aarhus markerer FN’s kampagne mod vold mod kvinder