Morgenvalgmøde om folkeretten samlede engageret publikum i Ryparken

Mandag morgen dannede Vox i Ryparken rammen om et morgenvalgmøde om Danmarks rolle i forsvaret af den internationale retsorden. Amnesty Danmark og FN-forbundet havde inviteret til debat, hvor omkring 30-40 deltagere mødte op for at lytte og stille spørgsmål.

I panelet sad folketingskandidaterne Leila Stockmarr (Enhedslisten), Niels Peder Ravn (Det Konservative Folkeparti), Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne) og Thomas Rohden (Radikale). Debatten blev styret af ordstyrer Poya Pakzad.

Udgangspunktet for debatten var et centralt spørgsmål for dansk udenrigspolitik: Hvordan bør Danmark navigere i en verden, hvor krige, stormagtsrivalisering og stærke alliancer udfordrer de internationale spilleregler?

Arrangementet blev indledt med to korte velkomsttaler. Amnestys generalsekretær Vibe Klarup understregede, at folkeretten ikke er abstrakte juridiske dokumenter, men et regelsæt udviklet gennem årtier for at beskytte mennesker i krig og konflikt og sikre ansvar for alvorlige forbrydelser. Hun fremhævede også civilsamfundets rolle i at styrke de internationale regler.

FN-forbundets generalsekretær Rasmus Nørlem Sørensen pegede i sin indledning på, at dansk politik ikke kan adskilles fra verdens udvikling. I en tid med krige, klimakrise og geopolitisk spænding er det afgørende, at vælgerne spørger politikerne, hvordan Danmark vil bidrage til at styrke FN og de fælles normer.

Enighed om folkeretten - men også om dilemmaerne

Der var bred enighed i panelet om, at Danmark bør stå fast på folkeretten og den internationale retsorden. Samtidig pegede flere på, at det i praksis kan indebære svære politiske afvejninger.

Flere fremhævede, at internationale normer ofte kræver politisk tyngde for at få gennemslagskraft. Derfor blev f.eks. EU også nævnt som en vigtig ramme, hvor små lande som Danmark kan være med til at styrke og håndhæve internationale regler.

Debatten berørte også den aktuelle udvikling i international sikkerhedspolitik. Usikkerhed om USA's rolle i Europa og udmeldinger fra Donald Trump om blandt andet Grønland og NATO blev nævnt som faktorer, der gør spørgsmålet om Danmarks internationale position endnu mere aktuelt.

Aktuelle konflikter satte rammen

Debatten tog også afsæt i flere af de konflikter, der i øjeblikket præger verdenspolitikken.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine blev fremhævet som et klart brud på folkeretten. Samtidig blev krigen i Gaza og situationen i Mellemøsten diskuteret i relation til spørgsmål om selvforsvar, proportionalitet, folkedrab og mulige krigsforbrydelser.

Der blev også talt om spændingen mellem to hensyn: På den ene side kritikken af Irans brutale undertrykkelse af egne borgere. På den anden side kravet om, at militære angreb, også når de begrundes med at beskytte civile, skal have et klart folkeretligt mandat.

Spørgsmål fra salen

Publikum bidrog med flere skarpe spørgsmål undervejs. Blandt andet blev der spurgt, om stater bør reagere allerede ved mistanke om krigsforbrydelser, frem for først at afvente internationale domstoles afgørelser.

Andre spørgsmål handlede om Danmarks rolle i FN's Sikkerhedsråd, om forholdet mellem oprustning og diplomati samt om menneskerettigheder som en central del af den internationale retsorden.

En time, fire kandidater og mange spørgsmål senere stod én ting klart: Folkeretten lever kun, hvis stater vælger at stå vagt om den.