FN-forbundets
Skoletjeneste
Leg, læring og global forståelse – direkte i jeres klasseværelse
Varier undervisningen med spændende rollespil, brætspil og oplæg om aktuelle, internationale problematikker. FN-forbundets Skoletjeneste giver eleverne indsigt i FN’s arbejde med klima, menneskerettigheder, fred og udvikling – og ikke mindst Verdensmålene.
Hvad vi tilbyder
Oplæg om FN, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, fred og Verdensmålene (45–60 min.)
Brætspillet Verdensmål på spil – en kombination af klassisk spil og app, hvor eleverne løser dilemmaer og lærer om verdensmålene (1,5–2 timer)
Model United Nations (MUN) – et rollespil, hvor eleverne repræsenterer lande og forhandler om globale udfordringer (2–3 timer)
Skræddersyede forløb tilpasset alderstrin og fagligt niveau
Alle forløb varetages af engagerede, unge undervisere med indsigt i samfundsforhold og international politik.
Praktisk information
Vi kommer ud til jer – over hele landet
Pris: 750 kr. pr. underviser pr. oplæg/spil + evt. transport
Kontakt: [email protected]
Book i god tid – skoletjenesten drives af frivillige