Hvem kan løse verdens konflikter?
Billede: UN Photo/Loey Felipe
USA trækker sig i stigende grad fra det internationale samarbejde i det FN, de selv har været med til at bygge op gennem de sidste 80 år. Vi har været vant til se USA som en aktør, der støttede FN og de internationale organisationer både økonomisk og politisk. Men i dag er spørgsmålet, hvem der vil udfylde den rolle og hvordan, hvis USA ikke længere vil?
Både EU og Kina kan have interesse i at udfylde magttomrummet. Men de to stormagter har meget forskellige interesser og forudsætninger, så hvordan kunne man forestille sig, at det vil udspille sig i praksis?
EU er fortsat en afgørende del af verdensøkonomien, men er internt splittet i forhold til de politiske målsætninger i udenrigspolitikken. Kina har voksende indflydelse, men har traditionel arbejdet ud fra et princip om ikke at blande sig i andre landes konflikter.
På mødet kan du blive klogere på flere store spørgsmål. Har FN evne til at forebygge eller løse konflikter fremover? Har EU både kapacitet og vilje til at påtage sig en større rolle som konfliktløser? Hvordan bruger Kina sin mæglerrolle og sin indflydelse til at positionere sig i FN?
Oplæg og debat med Rasmus Nørlem Sørensen og Helena van der Buchwald.
Rasmus Nørlem Sørensen er generalsekretær i FN-forbundet. Har udgivet mere end 25 bøger om europæisk politik og chefanalytiker i EU-bureauet.
Helena van der Buchwald er klog på Kinas udenrigspolitik, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og praktikant ved FN-forbundet.
Tilmelding: Det er gratis at deltage og mødet er åbent for alle, der har interesse for emnet. Det kræver dog, at du tilmelder dig. Der bydes på kaffe og småkager.
Arrangementet er en del af projektet ”EU og FN i en ny verdensorden”, der har modtaget støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for debatmødets indhold er alene tilskudmodtagers. Arrangementet afholdes i samarbejde med Holbæk Bibliotek.