Tilbage til Alle begivenheder

Irlands formandskab for EU med ambassadør Kyle O'Sullivan

  • Odense Hovedbibliotek Østre Stationsvej 15 Odense, 5000 Denmark (kort)

Offentligt møde: Irlands formandskab for EU med ambassadør Kyle O'Sullivan

Kom med til en spændende eftermiddag om Europas fremtid, når den irske ambassadør besøger Odense Hovedbibliotek for at sætte fokus på Irlands formandskab for EU i første halvår af 2026.

Det roterende EU-formandskab giver medlemslandene en central rolle i arbejdet med at sætte dagsordenen for samarbejdet i EU, lede forhandlinger og skabe fremdrift i en række vigtige politiske spørgsmål. Under arrangementet vil ambassadør Kyle O'Sullivan give et indblik i de prioriteter og udfordringer, som præger det irske formandskab, og fortælle om Irlands visioner for Europas udvikling i en tid præget af geopolitiske udfordringer.

Arrangementet giver en unik mulighed for at høre, hvordan formandskabet arbejder med aktuelle europæiske dagsordener. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og deltage i dialogen om Europas fremtid.

Arrangementet er arrangeret af Europabevægelsen Fyn i samarbejde med FN-forbundet og foregår på engelsk. Det er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. Der serveres kaffe og kage for deltagerne.

Tilmelding sker på mail: [email protected].

Forrige
Forrige
13. juni

Grønlandske ønsker til en grønlandsk fremtid