EU-kommissionen forslår at give grænseagenturet Frontex nye beføjelser til både at udvise migranter, overvåge sociale medier og handle hurtigere, helst inden en krise opstår.
Belært af situationen i den spanske enklave Ceuta i sommer, hvor titusindvis af migranter strømmede ind over grænsen fra Marokko, forslår Kommissionen, at Frontex får en reaktionsstyrke, der kan reagere på en grænsekrise indenfor 24 timer.
Agenturet skal også have mere mandskab og gradvist gå fra de nuværende 7.000 betjente til 30.000 betjente.
“Vi kan kun opretholde vores frihed, hvis vi effektivt beskytter vores ydre grænser,” lød det fra Magnus Brunner, der er Kommissær for indre anliggender og migration, da forslaget blev præsenteret.
Ny central rolle i tilbagesendelser
Foruden at give Frontex flere beføjelser til at beskytte EU’s grænser, så forslår kommissionen at give agenturet en større rolle i forbindelse med tilbagesendelser af migranter.
Frontex hjælper allerede EU-landene med at sende migranter, der opholder sig ulovligt i EU, retur til deres hjemlande. Nu skal agenturet også kunne hjælpe med at organisere og gennemføre tilbagesendelser fra ét ikke-EU-land til et andet.
”Det vil kræve en særlig aftale med det pågældende tredjelande og tilbage-sendelserne skal overholde grundlæggende rettigheder og internationale standarder,” understreger Magnus Brunner.
Et centralt element bliver et særligt ’Center for tilbagesendelser’, der skal indsamle og analysere operationelle oplysninger og støtte planlægning og koordinering.
Sparker åben dør ind
Forslaget vil formentlig falde i god jord hos et flertal af politikerne i Europa-Parlamentet, der allerede har vedtaget flere stramninger af EU’s asyl- og migrationspolitik. Blandt andet kan der nu oprettes modtagecentre udenfor EU’s grænser.
En mulighed Danmark, Holland, Tyskland, Østrig og Grækenland er i gang med at realisere. Det hollandske medie RTL Nieuws skrev i går, at det første modtagecenter bliver i Rwanda. Det er ikke bekræftet fra officielt hold endnu, men kilder siger til mediet, at planen vil blive præsenteret den 16.november i Wien. Stramningerne af EU’s politik på migrationsområdet er vedtaget af et flertal til højre i salen. Det vil sige mellem de konservative (EPP) og grupperne på den yderste højrefløj (ECR, PfE og ESN), men også dele af den liberale og socialdemokratiske gruppe bakker op om EU’s nye hårdere linje.
De Grønne: Frontex kan blive et nyt ICE
Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet er derimod stærkt kritisk overfor Kommissionens nye plan om at give Frontex nye beføjelser.
”Kommissionen risikerer at gøre Frontex til en europæisk version af ICE (myndighed med ansvar for at håndhæve immigrations- og toldlove i USA. red), mens de lytter til højreorienteret retorik, der dehumaniserer migranter og behandler folk som en sikkerhedstrussel,” siger Tineke Strik, De Grønnes koordinator på migrationsområdet.
De Grønne er også kritiske overfor de foreslåede nye beføjelser til at overvåge sociale medier for at komme en eventuel grænsekrise i forkøbet.
"Udvidelse af brugen af overvågningsteknologi ved grænserne og deling af personlige data risikerer diskriminerende profilering og underminerer retten til asyl,” mener De Grønne.
Forslaget fra Kommissionen skal nu behandles i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet.