Ny formand i FN-forbundet: “Uden folkeretten risikerer vi at ende i rovdyrenes tid”

FN-forbundet har fået ny formand, og med en mangeårig karriere i FN bringer Finn Reske-Nielsen både erfaring og et klart blik for de udfordringer, verdenssamfundet står overfor i dag. I dette interview fortæller han om sin motivation for at træde til netop nu, om FN’s rolle i en tid præget af geopolitisk uro, og om hvordan FN-forbundet kan styrke danskernes engagement, ikke mindst blandt unge.

Finn Reske-Nielsen efter landsmødet, foto af FN-forbundet

Hvad motiverede dig til at påtage dig rollen som formand for FN-forbundet netop nu?

 FN-forbundet har en central rolle at spille for at udbrede kendskabet til FN’s arbejde både i befolkningen generelt og blandt vores politiske beslutningstagere, ikke mindst i nutidens verden, hvor FN er under pres fra mange sider. Der har aldrig været et større behov for et stærkt FN.

Da vores tidligere formand, Jens Christian Wandel, besluttede sig for at træde tilbage for at hellige sig arbejdet med at reformere FN-systemet som toprådgiver for FN’s Generalsekretær, António Guterres, fandt jeg det naturligt efter en længere periode som næstformand at tilbyde at træde til for at bygge videre på de store resultater, Jens Christian havde opnået i sin formandsperiode

Du har haft en lang karriere i FN, hvad tager du især med dig fra den erfaring ind i arbejdet i FN-forbundet?

Jeg har erfaret, hvor vigtig en institution FN er. Det gælder ikke blot FN’s hovedopgave, nemlig at fremme fred og sikkerhed, men også de mange andre roller FN har til at fremme menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og humanitær bistand.

Jeg har ved selvsyn kunnet konstatere, hvordan FN gennem årene har haft stor succes med at sikre freden efter lange og blodige konflikter i lande som Namibia, Cambodja, Liberia, Østtimor og Sierra Leone, for blot at nævne nogle få eksempler.

Det er også svært at forestille sig et globalt fokus på menneskerettighederne, hvis det ikke var for det arbejde FN gør at sætte standarder og holde os alle ansvarlige, når de krænkes. I næste måned skal Danmark f.eks. til eksamination i FN’s Menneskerettighedsråd om vores egen overholdelse af menneskerettighederne. Resultatet af eksaminationen er ganske vist ikke juridisk bindende, men vil alligevel være med til at påvirke vores adfærd på området fremover.

Det samme gælder debatten om bæredygtighed, som heldigvis også stadig er fremtrædende i Danmark. Hvor ville den debat være, hvis det ikke havde været for FN’s 17 verdensmål, som alle verdens lande vedtog i FN’s Generalforsamling i september 2015? Paris-aftalen fra december 2015 om begrænsning af klimaforandringerne ville ikke være kommet i stand uden FN.

Tilsvarende ser vi hver eneste dag, hvordan FN spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at afbøde konsekvenserne af de ufatteligt mange humanitære kriser. Der er over 120 millioner flygtninge og internt fordrevne i verden, og FN-organisationer som Verdensfødevareprogrammet, UNICEF og UNHCR er blandt de første til at yde den nødvendige bistand.

Alt det har jeg arbejdet med, og jeg kan derfor bidrage med konkret, aktuel viden om vigtigheden af FN’s arbejde, ikke bare ude i verden men også direkte for os alle her i Danmark.

Hvordan ser du FN’s rolle i en tid præget af geopolitisk spænding og kriser? 

 Den verdensorden vi har kendt siden Anden Verdenskrig er tydeligvis under opbrud, og det har konsekvenser for FN’s arbejde. Folkeretten, dvs. verdens fælles regelsæt, er under pres, men det er altafgørende at vi fortsat arbejder for at den overholdes i videst muligt omfang. Ellers ender vi i ’rovdyrenes tid’, hvor magt er ret, og de stærkeste magter gør, som det passer dem – et uhyggeligt perspektiv ikke mindst for et lille land som Danmark.

Der er fortsat et betydeligt råderum for FN, også når det gælder opretholdelse af international fred og sikkerhed. Til trods for den tiltagende stormagtsrivalisering mødes FN’s Sikkerhedsråd stadig næste dagligt og tager vigtige beslutninger, som er med til at sikre freden.

Parallelt fortsætter FN’s arbejde for menneskerettighederne bæredygtig udvikling og humanitær bistand, selvom det ofte ser svært ud, når medlemslandene skærer i deres finansielle bidrag.

Samtidig er der ingen tvivl om, at FN skal reformeres, så det bliver bedre i stand til at varetager sine kerneopgaver i en verden under forandring. Vi ender nok med et slankere, men forhåbentlig også mere effektivt FN fremover.

Hvad bør Danmarks vigtigste prioriteter være i FN, herunder i Sikkerhedsrådet? 

Jeg er helt enig i de prioriteringer Danmark har udstukket for medlemskabet af Sikkerhedsrådet 2025-26, nemlig at holde fast i folkeretten, styrke Sikkerhedsrådet så det bliver mere repræsentativt og effektivt og samtidig have fokus både på kvinders rolle i krisehåndtering og på sammenhængen mellem konflikt og klimaforandringerne.

Jeg kunne dog godt tænke mig mere debat om, hvordan vi sikrer stabilitet ikke kun gennem oprustning, men også gennem diplomati og dialog. Samtidig minder jeg om, at folkeretten ikke kan ’gradbøjes’. De internationale regler, inklusive menneskerettighederne, gælder i alle situationer, og ikke kun når man finder det politisk opportunt. Hvorfor fordømte Danmark i Sikkerhedsrådet Irans angreb på nabolande uden samtidig at fordømme det israelsk-amerikanske angreb på Iran, som i lige så høj grad var en klar krænkelse af folkeretten.

Hvordan vil du styrke danskernes kendskab til og engagement i FN’s arbejde?

FN-forbundet skal blive bedre til at formidle information om, hvad FN er og hvad det arbejder for. Det skal ske gennem debatarrangementer i hele landet, en styrket profil i både de traditionelle medier og de forskellige SoMe platforme og en bedre dialog med vores politiske beslutningstagere både nationalt og lokalt.

Heldigvis har FN-forbundet nu lidt flere finansielle midler til rådighed end tilfældet var for blot et år siden, hvilket har muliggjort en udvidelse af vores sekretariat. Samtidig har vi fortsat en stor pulje af både aktive og vidende medlemmer, som vi kan trække på. Tilsammen vil disse to aktiver fremover kunne sikre en langt højere profil for FN-forbundet i den offentlige debat.

Hvilken rolle ser du for unge i FN-forbundets arbejde fremover?

Vi skal have bedre fat i de unge, så de kan engagere sig bedst muligt i at fremme den multilaterale dagsorden. Mange unge er allerede aktive, når det gælder f.eks. bæredygtighedsdagsordenen, men jeg ser meget gerne et styrket engagement, der kan resultere i en egentlig folkelig bevægelse, som kræver, at den verden, vi leverer videre til de kommende generationer, er mindst lige så god som den, vi kender i dag.

Hvad har været det mest formende øjeblik i din internationale karriere?

Jeg brugte mange år af min FN-karriere på at hjælpe med at bekæmpe det afskyelige apartheid-system i Sydafrika, som bedst kan karakteriseres som en ekstrem form for institutionaliseret racisme. Jeg var særligt involveret i Namibia, dengang en slags sydafrikansk koloni, hvor FN spillede en afgørende rolle for at sikre ikke bare landets selvstændighed efter mange års brutal undertrykkelse, men også støtte til opbygningen af et demokratisk, frit land med respekt for menneskerettighederne.

Mit engagement i Østtimors kamp for selvstændighed og demokrati var ligeledes en vigtig del af min karriere. Timorensernes retfærdige og heroiske kamp var en stor inspiration og viste mig samtidig, hvordan det internationale samfund kan yde støtte uden at underminere befolkningens ret til at bestemme over deres egne anliggender. Det var en stor dag i min karriere, da jeg i november 2012 kunne anbefale til Sikkerhedsrådet, at det skulle afslutte den mangeårige FN-fredsmission i landet og fuldt og helt overlade styret til landets demokratisk valgte regering.