Udnævnelsen af amerikansk ILO-topkandidat sat på pause
USAs kandidatur til posten som vicegeneraldirektør i Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er blevet sat i bero. Baggrunden er udbredt bekymring blandt medlemslande og ansatte for, at Washington vil få for stor indflydelse over organisationen, samtidig med at USA skylder mere i kontingenter end noget andet medlemsland.
Afstanden mellem de politiske ambitioner og de økonomiske realiteter blev stadig tydeligere frem mod ILOs styremøde den 17.–27. november i Genève, hvor spørgsmålet om udnævnelsen af den amerikanske kandidat nu ser ud til at være lagt på is.
Foto: ILO/Alioune Ndiaye
Midt i en af de største kriser i organisationens historie stillede USA en prominent kandidat: Nels Nordquist, tidligere økonomisk rådgiver for Donald Trump. Ifølge Reuters var planen, at Nordquist skulle indtræde som Deputy Director-General, en post der traditionelt går til den største bidragsyder.
Men efter stærke protester fra flere medlemslande og fra ILO-ansatte er udnævnelsen nu “frosset”. Mange frygter, at en så politisk udpeget kandidat vil flytte organisationens prioriteter i en retning, der afspejler amerikanske (og Trump-administrationens) interesser, snarere end konsensus blandt ILOs medlemsstater.
ILO står i en historisk alvorlig finansiel krise. Organisationens samlede manglende medlemsbidrag er nu på over 260 millioner schweizerfranc, svarende til mere end 3,3 milliarder kroner. USA alene skylder 173 millioner franc, omtrent en tredjedel af hele ILOs budget.
Det er uvist, om USA – eller andre landes – udestående kontingenter overhovedet vil blive betalt. Sker det ikke, risikerer organisationen omfattende afskedigelser, udflytning af personale og udlejning af dele af hovedkvarteret i Genève. Allerede i år er omkring 225 stillinger nedlagt, og yderligere op mod 300 kan forsvinde.
USA's præsident, Donald Trump
Kamp om indflydelse og reformer
Ifølge et internt ILO-dokument ville den amerikanske kandidat som vicegeneraldirektør få direkte ansvar for centrale områder som konventioner, standarder og sociale beskyttelsesordninger. Flere diplomater betegner disse områder som “yderst følsomme”.
Samtidig har Det Hvide Hus givet udtryk for et ønske om at ændre organisationens mere end 100 år gamle mandat. En topstilling vil give USA mulighed for at:
ansætte og omplacere personale
godkende eller afvise nye programmer
påvirke prioriteringer og dagsordener
Modstanden mod udnævnelsen bliver derfor af mange opfattet som et opgør med en “pay to play”-logik, hvor storpolitiske ønsker kobles til økonomiske bidrag – eller manglen på dem.
Flere europæiske lande arbejder nu på at få udpeget en europæisk kandidat til en parallel ledelsespost for at sikre balance i organisationens øverste lag.
Hvad siger USA?
En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium udtalte til Reuters, at USA “genovervejer finansieringen” af ILO og andre internationale organisationer for at sikre, at de “ikke strider mod amerikanske interesser”.
ILO selv bekræfter, at dialogen med Washington om de manglende bidrag fortsætter, men uden tegn på snarlige løsninger.
Denne artikel er baseret på en indlæg udgivet af det Norske FN-forbund d. 13. November 2025,
Trump-nominasjon lagt på is – uro i ILO, skrevet af Iselin L. Danbolt