Opråb i anledningen af FN’s flygtningedag

På FN’s flygtningedag – Danmark bør droppe sin enegang

Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg

Flygtningespørgsmålet er i sin natur grænseoverskridende og kræver fælles normer i sin håndtering. Derfor er Flygtningekonventionen fra 1951 også en af de tidligste konventioner, som blev vedtaget i FN. Her fik man globalt defineret kriterier for asyl og FN’s medlemslandes pligt til at yde beskyttelse ved behov.

Det giver også mening – både for asylsøgere og for modtagerlande – at forskellige stater håndterer asylsøgere og anerkendte flygtninge nogenlunde ens. Regeringspartiets slogan fra den nylige folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: ”Danmark er for lille til at stå alene” burde også handle om flygtningepolitikken.

Sådan ser regeringen øjensynligt ikke på det. I de seneste år har Danmark ført en flygtningepolitik, der er meget forskellig fra de lande, som vi normalt sammenligner os med. Og den danske politik er heller ikke tro mod den globale FN-aftale om flygtningehåndtering fra 2018, som Danmark har tilsluttet sig.

Flere eksempler på enegang
Det mest spektakulære danske solo-initiativ er planerne om at oprette ”danske” lejre til asylsøgere i Rwanda. Denne idé med at sende mennesker, der søger asyl i Danmark, næsten 10.000 km sydpå, og tilmed til et land med begrænset respekt for menneskerettigheder, er en nyskabelse. Hverken FN’s flygtningeorganisation UNHCR eller EU’s kommissær på området kan få øje på denne model som en rimelig måde at løfte sit medansvar på. Og slet ikke som en solidarisk model.

Et andet væsentligt punkt, hvor Danmark anlægger en anden linje end andre lande, er vurderingen af ansøgeres behov for asyl. Her har Danmark i de senere år vurderet fx Afghanistan og Somalia som ret sikre lande, mens andre lande har set anderledes på det. Dette illustreres fx af, at Tyskland og Sverige de seneste 5 år har bevilget asyl til ca. halvdelen af ansøgere fra disse lande, mens Udlændingestyrelsen i Danmark kun har fundet, at knap 20 pct. af asylsøgerne havde behov for beskyttelse.

Danmark står også ret alene med vurderingen af, at det er sikkert for syriske flygtninge at vende hjem til Syriens hovedstadsregion. FN’s landevurderinger har Danmark i de seneste år øjensynligt ikke tillagt stor vægt – selv om de er tænkt som et fælles grundlag for medlemslandenes asylbehandling.

Et tredje punkt, hvor Danmark har ændret politik de senere år, er med hensyn til kvoteflygtninge, flygtninge som ikke har mulighed for at vende hjem, men som skal genbosættes som alternativ til resten af livet i en flygtningelejr. Her suspenderede Danmark i 2017 helt modtagelsen, men har nu åbnet en smule igen med tilsagn om 200 årligt. Men statistikken viser, at Danmark i 2021 faktisk kun modtog 55 kvoteflygtninge, mens tallet for både Sverige og Tyskland er ca. 6.500 og for Norge ca. 3.500.

Mit lønlige håb i anledning af FN’s flygtningedag er, at regeringen snart vil se det fornuftige i at være en mere integreret del af internationale samarbejde om at give asyl til dem, som har behov – herunder også de, som ikke er ukrainere. Antallet af flygtninge på verdensplan var ved udgangen af 2021 på 84 millioner – og 5-10 millioner flere er kommet til her i foråret som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Der er ikke tid til skæve politiske ideer. Der er tid til at bide tænderne sammen – i samarbejde med andre lande og med FN’s flygtningeorganisation.

****

Tortur og umenneskelig behandling på grænserne til EU.

Af Mona Ljungberg, medlem af FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg

FN-forbundet udtrykker hermed sin dybe bekymring over de mange grusomheder og ulovlige pushbacks, der begås af EUs grænsestater som beskrevet i denne skrivelse. Det er ligeledes en bekymrende udvikling at øvrige EU-stater forholder sig passivt til tortur og overgreb på grænserne til EU, og nogle lande, herunder Danmark med økonomisk støtte til eksempelvis libysk kystbevogtning og til militært udstyr til tyrkisk grænsebe­vogt­ning mod Syrien indirekte forhindrer mennesker i fare i deres hjemlande i at nå frem til sikre områder og bruge deres ret til at søge asyl.

Kroatien, Grækenland, Malta
Tortur og anden umenneskelig behandling på flere af EU’s ydergrænser, bl.a Kroatien, Grækenland og Malta, er blevet hverdag imod mennesker der søger ind i EU for at søge om asyl, såvel som der ved EU's ydergrænser foretages ulovlige ”pushbacks”, dvs at asylsøgere nægtes deres ret til at søge asyl og tvinges og føres ulovligt tilbage til grænselandene op til EU og af Grækenland nu også ud i førerløse redningsbåde på Ægæerhavet. Disse forhold er som ses i kildehenvisningernes slutnoter, veldokumenteret. 

Tyrkiet-Grækenland, Serbien Ungarn
Det er ligeledes veldokumenteret, at på andre EU-grænser, bl.a. Tyrkiet-Grækenland og Serbien-Ungarn, udsættes udlændinge for ulovlige “pushbacks   tortur og anden grusom umenneskelig og nedværdigende behandling og straf,når de forsøger at komme ind over grænsen til EU-landene for at søge om asyl.

Havene om Europa og Frontex og Libyen
På havene udsættes mennesker, der vil søge tilflugt og asyl i EU-lande for umenneskelig behandling og livsfare, ikke alene af menneskesmuglere, men også af de enkelte EU-landes kystbevogtningspoliti samt af Frontex, EU’s grænsebevogtnings-agentur, der ellers skulle sikre, at grænsebevogtning foregår i overensstemmelse med konventioner om menneskerettigheder, herunder retten til at søge asyl.

Der findes talrige rapporter og dokumentation for, at migrantbåde i havsnød i bedste fald er blevet undsat af kystbevogtningen, men først mange timer måske døgn efter nødopkald fra frivillige NGO’ers redningsfartøjer. I værste fald er migrantbådene ikke blevet undsat, NGO’ers rednings­både er blevet forhindret og forbudt redningsundsætning af kystpolitiet, og ofte er migrantbådene skubbet ulovligt tilbage af kystvogtere til libysk farvand og til libyske militsers umenneske­lige behandling.

Polen – Hviderusland – Ukraine
Mennesker fra Mellemøsten angiveligt inviteret til Hviderusland på falske betingelser presses til den polske grænse af Hviderusland og forsøges presset tilbage til Hviderusland af Polen. Med det resultat at et ukendt antal børn og voksne er døde af sult og kulde i ”ingenmandslandet”. Læger Uden Grænser melder, at de har måttet opgive at hjælpe, da de er blevet forbudt adgang til området af polske myndigheder. Polen er ved at bygge en mur langs grænsen, der skal forhindre flygtningenes adgang ind i Polen og Europa.

Der foregår en uhørt forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, etnicitet og hudfarve. Frivillige hjælpere i Polen meddeler, at ved Polens grænse til Ukraine bliver de hyldet som helte – ved Polens grænse til Hviderusland bliver de arresteret og sigtet som kriminelle for at hjælpe de nødstedte, som typisk er fra Mellemøsten, og risikerer lange fængselsstraffe.

Det er en menneskeret at søge asyl
Det er en menneskeret at søge asyl og at få en asylansøgning behandlet - og at forsøge på at holde asylsøgere væk fra EU's grænser er en alvorlig krænkelse af denne ret.

Afsenderne af denne skrivelse opfordrer den danske regering og folketinget og EU til offentligt at anerkende flygtninges ret til at søge asyl, ligeledes gøre en aktiv indsats for at stoppe dels EU-landes ulovlige ”pushbacks” dels de grusomme overgreb og tortur, der begås i nogle af EU's grænselande mod asylsøgere. 

Den Europæiske og FN’s Menneskerettighedskonvention, herunder Flygtningekonventionen. og EU's charter om grundlæggende rettigheder er en grundsubstans i EU-samarbejdet, og det værdigrundlag Europa blev genopbygget på efter 2. verdenskrig.

Dette værdigrundlag og deres overholdelse bør være afgørende for EU og for medlemslandene at værne om og støtte hinanden i at overholde.

Vi opfordrer på det kraftigste også Danmark til at støtte og fremme flygtninges rettigheder til beskyttelse, herunder adgang til beskyttelse i et sikkert land, - et familieliv som alle andre mennesker og som fordrevne fra deres hjemland, retten til at opbygge sig et værdigt liv i en anden og sikker stat.