International dommer: Det bliver meget, meget svært at få fred - og et retsopgør - i Ukraine

FOTO: Matti Karstedt/ Pexels

I morgen er det ét år siden, Rusland invaderede Ukraine, og freden har aldrig virket længere væk. Først og fremmest er fred først muligt, når Ukraine, Rusland og det internationale samfund tager initiativ til at mødes til en international fredskonference, og betingelsen er, at både Ukraine og Rusland deltager, hvilket bliver meget svært at opnå. Fredsforhandlingen kunne passende ligge i FN-regi, enten i sikkerhedsrådet eller generalforsamlingen. EU eller en tredje part er også et bud. Den store udfordring i at skabe fred er, at ingen parter vil fremstå som tabere, og det bliver svært for begge parter at acceptere at afgive Krim-halvøen og Donbas-regionen. Dertil kommer at en fredsaftale vil kræve et retsopgør i forhold til f.eks. de krigsforbrydelser, Rusland har begået over for Ukraine.

Frederik Harhoff er tidligere dommer ved FN’s Internationale krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien. Han kommer med et bud på, hvorfor det bliver så svært at opnå fred i Ukraine, og hvordan forbrydelserne kan blive retsforfulgt:

Det svære retsopgør

Et retsopgør må forfølges i to spor: Dels ved nationale domstole, ikke mindst de ukrainske, men også i de lande hvor de mistænkte bliver anholdt. Dette i henhold til Genéve-konventionen. Dels ved den permanente straffedomstol i Haag, ICC.

I forhold til retsopgøret i Ukraine kommer dommerne under et kolossalt pres for at straffe russiske gerningsmænd hårdt. Her kan det internationale samfund vejlede i, hvordan man håndterer sager mod krigsforbrydere, ved at bruge tidligere erfaringer. Men hverken Rusland eller Ukraine har tiltrådt ICC-Statutten, og derfor har ICC som udgangspunkt ikke magt til at retsforfølge forbrydelser begået i Ukraine. Ukraine har dog, i forbindelse med Ruslands annektering af Krim i 2014, anderkendt ICC jurisdiktion for krigsforbrydelser og forbrydelser begået på ukrainsk territorie, så dermed har ICC denne kompetence i Ukraine.

Krigsforbrydelser defineres som overtrædelser af Genéve-konventionerne om forbrydelser mod krigens ofre, f.eks. soldater, krigsfanger og civile. Man forfølger altid enkeltpersoner, ikke stater. I denne forbindelse vil ICC’s anklagemyndighed nøjes med at rejse tiltale mod de øverste ansvarlige, og kun, når der er indsamlet tilstrækkelige beviser, og helst af dem selv. Netop indsamling af beviser er en af udfordringerne, uanset om der dømmes ved ukrainske/nationale domstole eller ved ICC. Materiale kan være dokumenter, radaroptagelser, billeder og vidneudsagn. I princippet kan der rejses tiltale mod forbryderne, selvom de ikke sidder i ukrainsk fangeskab. Dette gælder også for Putin. Det er tvivlsomt om man kan få ham udleveret til retsforfølgelse, men ligger der først et anklageskrift og en international arrestordre, bliver det svært at rejse ud af Rusland uden at blive anholdt og overført til Haag.

Kan nye initiativer sikre, at alle kommer til at stå til ansvar?

Ifølge ICC’s egen statut kan man ikke retsforfølge pga. aggressionsforbrydelser, hvis gerningsmanden er statsborger i et land, der ikke har ratificeret den, og det har Rusland som tidligere nævnt ikke. Derfor stilles der nu fra flere sider forslag om oprettelse af et nyt tribunat, der skal kunne retsforfølge russiske statsborgere for netop denne type forbrydelser. På den måde kan man forfølge mennesker, der har begået forbrydelser mod menneskeheden, men selvom forslaget er forståeligt, er det næppe, fordi det er svært at samle international opbakning til det.

Efterforskningen er allerede i gang

Ukraines eget politi er i gang med at efterforske forbrydelserne og indsamle materiale til at rejse tiltaler, og desuden er ICC’s efterforskere også til stede og NGO’er som Amnesty International og Human Rights Watch. Det kræver tungen lige i munden og meget koordinering at have så mange parter involveret. Genopbygningsarbejdet derimod, er helt afhængig af hjælp fra det internationale samfund. Tusindvis af boliger, skoler, offentlige bygninger, infrastruktur osv. er blevet sønderbombet af russiske missiler, og det vil kræve en massiv hjælp af det internationale samfund at genopbygge – i stil med Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig.

Læs mere om krigens regler i denne DR-artikel.

Hos FN’s flygtningeorganisation UNHCR kan du læse flere fakta om krigen i Ukraine, og du kan også donere penge.  

FN-forbundets egen side Globalis, giver også et overblik.

Du kan også læse mere om den internationale domstol, ICC, her.