Høringssvar fra FN-forbundet: Giv danske FN-ansatte ret til familiesammenføring

Foto: UN Photo

I november 2023 fremlagde SVM-regeringen en lovændring, der skal gøre det lettere for udenlandsdanskere, der har boet i udlandet i en længere årrække, at vende hjem til Danmark med deres ægtefæller, der kommer fra lande udenfor EU. I et høringssvar kritiserer FN-forbundet, at der i lovforslaget ikke tages hensyn til danskere, der har arbejdet i udlandet i Danmarks interesse, herunder FN-ansatte.

Lovforslaget

Den stramme danske udlændingepolitik, der er blevet ført i Danmark i flere år, har betydet, at det er blevet svære at få godkendt familiesammenføring. For at opnå tilladelse til familiesammenføring er der nemlig en række krav, man som ansøger skal leve op til. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek har nogle af kravene afskrækket eller direkte forhindret udenlandsdanskere fra at vende hjem til Danmark med deres familier: ”Vi har set for mange eksempler på danske mænd, der ikke kan få deres udenlandske ægtefælle hertil, fordi de danske mænd ikke kan dokumentere deres danskkundskaber. Dette på trods af at de har dansk som modersmål og har arbejdet i dansksprogede virksomheder i årevis.” Udlændinge- og integrationsministeren mener, at nogle af kravene ikke rammer efter hensigten, og netop sprogkravet er et af de krav, regeringen vil ændre på, for at gøre det lettere for udenlandskdanskere at vende tilbage til Danmark sammen med deres familier. Kravet for økonomisk sikkerhedsstillelse vil også blive lempet. 

Når skør udlændingepolitik modarbejder dansk udenrigspolitik

I FN-forbundets høringssvar understreges det, at man fra dansk side bliver nødt til at tilgodese udlandsdanskeres ønske om familiesammenføring, hvis de har været udsendt eller varetaget jobs, der er i Danmarks officielle interesse, hvilket bl.a. omfatter FN-ansatte. Ifølge FN-forbundet modarbejder den ”skøre udlændingepolitik” danske udenrigspolitiske interesser, der er funderet i et ønske om at styrke multilaterale samarbejder. FN-forbundet påpeger nemlig, at man i lovforslaget fjerner sprogkravet samt halverer den økonomiske sikkerhedsstillelse for udlændinge, der står ved pensionering, og har arbejdet i internationale organisationer i Danmark i minimum 12 år, og ønsker familiesammenføring. Samtidig fremgår det ikke af lovforslaget, at danskere, der har arbejdet for internationale organisationer i udlandet og ønsker at vende tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefælle vil blive tilgodeset med et fjernet sprogkrav og en halvering af sikkerhedsstillelsen. Det er ifølge FN-forbundet kritisabelt, at danske statsborgere, der har arbejdet i udlandet har sværere ved at opnå familiesammenføring end udlændinge, der har arbejdet i Danmark.

Danskere i FN-systemet

I FN-systemet er det almindeligt ikke at arbejde i ens hjemland, men tværtimod at arbejde i udlandet. For at FN’s medarbejdere bevare relationen til hjemlandet financierer FN minimum hvert andet år hjemmeorlov for medarbejderen og vedkommendes familie. Derfor får FN-medarbejderes ægtefælle og børn som regel et naturligt tilhørsforhold til medarbejderens hjemland, altså Danmark, hvorfor det burde være lettere at opnå familiesammenføring.

Ifølge FN-forbundet er det derudover svært at rekruttere danskere til stillinger i FN, hvilket skader det danske udenrigspolitiske arbejde. Dette skyldes bl.a. lange udstationeringer, men den stramme lovgivning på området for familiesammenføringer spiller også en central rolle. Mange potentielle FN-medarbejdere afskrækkes nemlig af udsigterne til en lang og svær kamp for at få familien med hjem til Danmark, når udstationeringen ophører.

FN-forbundet foreslår derfor, at danske statsborgere, der har arbejdet ved FN i officiel dansk interesse, automatisk opnår retten til familiesammenføring. Familierne bør altså kunne tildeles permanent opholdstilladelse uden at redegøre for sprogkundskaber eller økonomisk sikkerhedsstillelse.