Krigen i Sudan går ind i sit andet år
Foto: UN Photo/Albert Gonzalez Farran
15. april 2023 udviklede politiske spændinger mellem to magtbegærlige generaler sig til en drabelig borgerkrig i Sudan. Krigen har allerede kostet over 14.000 mennesker livet, og 8,2 millioner er drevet på flugt. Mens krigen fortsat spreder sig til flere af landets regioner, kæmper civilbefolkningen mod hungersnød, dødelige sygdomme og voldelige og seksuelle overgreb.
Blodig magtkamp og tomme løfter om demokrati
Krigen i Sudan følger på mange måder en dramaturgi, der er set før, og som både indeholder militære kup, folkeligt oprør, store drømme og et falmende håb blandt civilbefolkningen. Den nuværende krig trækker tråde til tiden inden sudanernes protester for demokrati og de to generalers krig, nemlig til tiden, hvor Sudans tidligere politiske leder Omar al-Bashir sad på magten.
I 1989 kuppede Omar al-Bashir sig til magten i Sudan. Inden kuppet var styret demokratisk, men al-Bashir centrerede hurtigt magten omkring sig selv, og landet bevægede sig ind i en trediveårig lang periode med al-Bashir som diktator. I 2003 udbrød der borgerkrig i regionen Darfur, og al-Bashir allierede sig med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) for at øge sin militære styrke og for at undgå at være komplet afhængig af den nationale hær. Den nationale hær støttede fortsat præsidenten og arbejdede tæt sammen med RSF under Darfur-krigen.
Omar al-Bashir udnævnte Mohammed Hamdan Daglo som leder af RSF og Abdel Fattah al-Burhan som hærchef for hæren, og begge generaler udviste præsidenten stor loyalitet. Loyaliteten mellem generalerne og al-Bashir forsvandt imidlertid i 2018, hvor der udbrød et folkeligt oprør mod præsidenten. Folket gik på gaden og demonstrerede for, at præsidenten skulle gå af, og for at demokratiet skulle genindføres i Sudan. De to hærchefer gik sammen mod præsidenten og afsatte ham i et kup og lovede folket demokrati. De nedsatte en overgangsregering med al-Burhan, lederen af militæret, som præsident, og Daglo, lederen af RSF, som vicepræsident. Overgangsregeringen skulle egentlig kun fungere indtil 2021, men da tiden var ved at nærme sig datoen af overdragelsen af magten til folket, kuppede de to generaler sig endnu engang til magten. Efter generalernes andet kup opstod der uenigheder om magtfordelingen mellem de to parter, og om hvornår en civil regering skulle oprettes. I april 2023 udviklede de store uenigheder sig til den blodige borgerkrig mellem den nationale hær og RSF, som udspiller sig i dag.
Se DR’s explainer om krigen her.
Læs mere om Darfur-krigen her.
Hungersnød, sygdomme og manglede opmærksomhed
Sideløbende med generalernes kamp om magten, har den humanitære situation for civilbefolkningen udviklet sig til en katastrofe. Ifølge OCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender, har fødevareusikkerheden i Sudan været stærkt stigende siden krigen brød ud. OCHA vurderer, at krigen fortsat vil eskalere, hvilket vil medføre, at hungersnød vil være en realitet i de regioner, hvor kampene er mest intense og blandt de befolkningsgrupper, der er drevet på flugt. 25 millioner sudanere har akut brug for nødhjælp, og ifølge ngo’en Save the Children er 230.000 børn og gravide og ammende kvinder i risiko for at dø af underernæring indenfor de nærmeste måneder, hvis nødhjælpsindsatsen ikke øges. Tal fra UNICEF, FN’s børnefond, viser, at det særligt er børnene, der lider under krigens brutalitet. 19 millioner børn har ikke længere adgang til skoler, 3,7 millioner børn er akut underernæret, og fire millioner børn er drevet på flugt, hvilket betyder, at Sudan nu er det land med flest fordrevne børn i verden.
Siden krigen brød ud, har dødelige sygdomme spredt sig blandt de civile, og der har særligt været mange tilfælde af kolera. Udbruddene af kolera er faldet en del i løbet af de sidste par måneder, hvilket bl.a. skyldes WHO’s, Verdens Sundhedsorganisation, arbejde. En del civil infrastruktur, herunder hospitaler, er blevet beskadiget eller fuldstændig ødelagt under kampene, og i dag er over 25 pct. af hospitalerne i Sudan ude af drift som følge af krigens ødelæggelser. Dette har medført, at 15 millioner mennesker ikke længere har adgang til sundhedsvæsnet.
Ifølge OCHA’s plan for den humanitære indsats i 2024 er det absolut nødvendigt at øge de finansielle bidrag. Målsætningen for 2024 er at kunne hjælpe 14,7 millioner af de mest udsatte i Sudan, hvilket budgetteres til at koste 2.7 milliarder amerikanske dollar. Tal fra februar 2024 viser, at kun 6 pct. af beløbet, hvilket svarer til 155,3 millioner dollar, er sikret. I OCHA’s plan for indsatsen i Sudan fremgår det, at Danmark bidrager med 2.894.356 amerikanske dollar.
På trods af, at FN’s Sikkerhedsråd har opfordret til en våbenhvile mellem krigens to parter, fortsætter kampene. Justin Brady, chef for OCHA, understreger vigtigheden af, at det internationale samfund engagerer sig mere i krigen i Sudan og arbejder aktivt for at stoppe blodsudgydelserne og beskytte de civile.
'Vi har brug for, at det internationale samfund kommer væk fra sidelinjen og engagerer de to parter og får den til forhandlingsbordet, fordi den her konflikt er et mareridt for det sudanske folk,' udtaler Justin Brady til UN News.
Læs mere om den humanitære situation i Sudan her.
Læs OCHA’s plan for den humanitære situation i Sudan her.
Lokale 'nødregeringer' udfylder politisk vakuum
Efter et års krig er det umuligt at forudse, hvornår og hvordan krigen mellem de to generaler slutter. Det sudanske folk står overfor en ekstremt kritisk humanitær situation, og selvom mange håber på mere humanitær nødhjælp og udenlandske bidrag, kæmper sudanerne også selv for at stable humanitære initiativer på benene. UN News har bl.a. dækket, hvordan unge frivillige har skabt initiativet Emergency Response Rooms, ERRs. ERRs hjælper nogle af de mest udsatte af krigens ofre og varetager opgaver lige fra reparation af ødelagt infrastruktur, såsom elforsyninger, og hjælper med at evakuere folk, der må flygte fra krigen. I februar havde ERRs hjulpen omkring fire millioner civile, og AbuZar Othman, ERR-koordinator i Darfur, beskriver organisationen som en 'lokal nødregering', der skal udfylde det vakuum, krigen har efterladt de civile i.