Lars Løkke Rasmussen præsenterer danske prioriteter for arbejdet i FN's Sikkerhedsråd

Foto: UN Photo/Evan Schneider

I 2022 annoncerede Danmark sit kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-26, og om ganske få måneder vil det vise sig, om det to år lange diplomatiske kurmageri har været nok til at sikre Danmark en plads i det, der kaldes et af verdens vigtigste politiske organer. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for nylig fremlagt, hvilke områder Danmarks arbejde i Sikkerhedsrådet vil tage udgangspunkt i, hvis en af rådets eftertragtede pladser tilfalder Danmark.

Sikkerhedsrådet kort fortalt

FN’s Sikkerhedsråd varetager FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden. Rådets primære opgave er at vurdere, hvorvidt konflikter rundt om i verden kan udvikle sig til væbnede konflikter og trusler mod den internationale fred. Rådet forsøger at løse konflikter, der truer den internationale fred, gennem forhandlinger og dialog med konfliktens parter. Hvis forhandlingerne går i stampe, kan rådet vedtage at gribe ind i konflikten via økonomiske sanktioner eller militær magt. Når rådet skal beslutte, hvorvidt FN skal gribe ind i en konflikt, stemmer rådet om resolutioner. Før en resolution kan vedtages, skal mindst ni medlemmer stemme for, og ingen af de permanente medlemmer, Rusland, Kina, USA, Storbritannien eller Frankrig, må nedlægge veto mod forslaget. Hvis bare ét af rådets fem permanente medlemmer nedlægger veto, kasseres resolutionen med det samme. De 10 resterende medlemmer vælges af FN’s Generalforsamling for en toårig periode. Sikkerhedsrådet er det eneste FN-organ, der kan træffe bindende beslutninger på vegne af alle FN’s medlemslande. Danmark har været medlem af Sikkerhedsrådet i fire perioder, 1953-54, 1967-68, 1985-86, 2005-06, og står nu, med stor sandsynlighed, til at genindtræde i rådet for perioden 2025-26.

Læs mere om FN’s Sikkerhedsråd her.

Danmarks prioriteter i Sikkerhedsrådet

Siden Danmarks kandidatur blev offentliggjort, har både den forhenværende og den nuværende udenrigsminister påpeget, hvad Danmark kan bidrage med i Sikkerhedsrådets arbejde. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil Danmarks arbejde i Rådet rodfæste sig i forsvaret af den internationale folkeret og arbejdet for at skabe et mere repræsentativt sikkerhedsråd. Arbejdet for at forsvare og fremme international lovgivning, herunder den humanitære folkeret og universelle menneskerettigheder, vil udgøre fundamentet for Danmarks arbejde i Sikkerhedsrådet, og ifølge Lars Løkke Rasmussen bliver konstruktiv dialog med de stater, der ikke handler i overensstemmelse med den internationale lovgivning et vigtigt værktøj.

”Hvis vi vil fremme det regelbaserede internationale samfund, er vi også nødt til at række ud og prøve at forstå dem. Det er helt centralt,” udtaler han til en debat faciliteret af Altinget i 2023.     

Det er derudover en velkendt kritik, at FN-systemet bygger på strukturer, der ikke afspejler den nuværende globale magtbalance, og derfor forfordeles landene i det globale syd. Denne pointe bruges ofte i debatten om Sikkerhedsrådet og vetoretten, og ifølge Lars Løkke Rasmussen er man nødt til at tage kritikken seriøst, hvis FN-systemet skal fungere optimalt.

”En del af det globale syd føler, at vi ikke tager dem alvorligt nok. At række ud til dem er en vigtig ting, og det vil være en vigtig ting for Danmark i FN’s Sikkerhedsråd (…) Indien har ikke noget permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Lige om lidt er det verdens største befolkning. Man er nødt til at tage det seriøst,” udtaler han.

Lars Løkke Rasmussen har derudover fremhævet tre mærkesager, Danmark vil arbejde for som medlem af Sikkerhedsrådet:

• Sikkerhedsrådets krisehåndtering og konfliktforebyggelse skal tilpasses til den nuværende verdensorden, hvilket bl.a. betyder, at forholdet til Den Afrikanske Union skal styrkes
• Øgede fokus på sammenhængen mellem klima, fred og sikkerhed
• Øgede fokus på Kvinder-, Fred- og Sikkerhedsdagsordnen og styrkelse af kvinders muligheder for at deltage i freds- og konfliktarbejde

En miniputstat og et Sikkerhedsråd i krise

Efter udbruddet af krigen i Ukraine og i Gaza står Sikkerhedsrådets måske største svaghed skarpere end nogensinde, idet to af Rådets permanente medlemmer, Rusland og USA, henholdsvis fører og støtter en krigsførelse, der ifølge flere FN-eksperter overskrider international lovgivning. Det har i flere tilfælde forhindret Rådet i at udføre deres arbejde, fordi netop de to medlemmer flere gange har nedlagt veto mod resolutioner, der er gået mod deres nationale interesser, og Rådet har i nogle tilfælde udgjort arenaen for en tiltagende magtkamp mellem stormagterne. I den forbindelse kan man sætte spørgsmålstegn ved om, Sikkerhedsrådet har spillet fallit, og om Danmark overhovedet har diplomatiske muskler nok til at hamle op med Rådets øvrige medlemmer og rent faktisk opnå nogle af de målsætninger, Lars Løkke har præsenteret.

I et interview med Globalnyt udtaler Niels Nagelhus Schia, seniorforsker i The Norwegian Institute of International Affairs (NUPI), at det langt fra er umuligt for små stater at rykke til dagsordenen i Sikkerhedsrådet. Hvis de små stater tilsidesætter nationale interesser og undlader at bruge Rådet som deres private ”catwalk for international politik”, kan selv små stater få stor indflydelse på store beslutninger og forhandlinger. I interviewet, der blev lavet inden krigen i Gaza brød ud, lægger Niels Nagelhus Schia derudover vægt på, at Rådet har været under pres efter Ruslands invasion af Ukraine, men at Rådet alligevel er vigtigere end nogensinde, fordi stormagterne fortsat mødes og diskuterer igangværende krige og konflikter som krigen i Ukraine og nu også i Gaza.

”Jeg mener faktisk, at Sikkerhedsrådet er kommet styrket ud, da det har vist evner til at handle på trods af, at et vetoland fører angrebskrig (…) Sikkerhedsrådet har jo mange andre konflikter og sager på sin agenda. Og i 2022 vedtog man næsten lige så mange resolutioner som i 2021 før krigen,” udtaler han til Globalnyt.     

Afgørelsen om Danmarks kandidatur afgøres 6. juni, hvor FN’s Generalforsamling skal stemme om, hvilke lande, der sikrer sig en stol i Sikkerhedsrådet.