Gutteres understreger FN’s vigtighed trods besparelser
UN Photo /Yutaka Nagata (Arkiv)
Selvom FN befinder sig i en udfordrende tid med krige, klimakriser og en hastig udvikling på AI-området, foreslog FN’s generalsekretær, António Guterres, et FN-budget på 3,3 milliarder dollars for 2027 (ca.22,04 mia. danske kroner (DKK). Dette er 1,2 procent lavere end budgettet for 2026 (ca. 267 mio danske kroner.)
UN-80 initiativet
Besparelserne sker som et led i FN’s udvikling og tilpasning i en foranderlig verden. I 2025 kom FN med UN-80 initiativet, som har til formål at styrke og reformere FN ved blandt andet at opbygge et opdateret FN-system, der er mere enkelt, mere sammenhængende, mere effektivt, mere ansvarligt og ikke mindst: mere fremtidssikret.
Nogle af tiltagende sker blandt andet ved at reducere og flytte udvalgte stillinger, især til billigere tjenestesteder som Nairobi i Kenya, nedlægge eller nedgradere visse ledende poster samt udvide fælles administrative systemer. Noget der blandt andet vil medføre en reduktion på 3.116 stillinger i det regulære budget.
”… og alligevel har behovet for De Forenede Nationer aldrig været større i denne tid med usikkerhed og fragmentering.”
– António Gutteres, FN’s generalskretær
Fra forslag til implementering
Nogle af forslagene medførte at antallet af underrepræsenterede medlemsstater faldt fra 28 til 26 mellem august 2024 og august 2026, samt at kønsligestilling blev opnået blandt internationalt rekrutterede medarbejdere. Dette er sket fordi man allerede sidste år gik fra forslag til implementering.
Desuden oprettedes et frivilligt program for tidlig fratrædelse og omplaceringer.
FN-pagten forpligter
På trods af de varslede besparelser, pointerede Guterres at FN’s økonomiske problemer ikke kan løses alene på den baggrund. Medlemslandene skal også betale deres bidrag fuldt ud og til tiden - hvis FN fortsat skal kunne gennemføre sine internationale og humanitære opgaver og forpligtelser, hvilket FN-pagten kræver af medlemslandene.
Kilde: UN-80 initiativet: Hjem | UN80-initiativet
Kilde: Det foreslået FN-budget for 2027:
FN's Generalforsamling - Femte Udvalg - Administrative og Budgetmæssige Spørgsmål