Kan Danmark samle stormagterne? Rasmus Nørlem Sørensen om FN’s Sikkerhedsråd

Danmark har i august formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd. Det placerer Danmark for bordenden i et af verdens vigtigste – og mest politisk fastlåste – internationale fora.

I Sikkerhedsrådet sidder 15 lande, herunder de fem permanente medlemmer USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien. Her mødes stormagterne ansigt til ansigt for at diskutere nogle af verdens alvorligste konflikter og sikkerhedspolitiske kriser.

Men formandskabet kommer på et tidspunkt, hvor uenighederne er store. Krigen i Ukraine er et tydeligt eksempel på, hvor svært det kan være for Sikkerhedsrådet at handle, når et af de permanente medlemmer bruger eller truer med at bruge sin vetoret.

Som formand får Danmark ansvaret for at lede rådets arbejde og være med til at skabe rammerne for dialog mellem lande, der på mange områder står langt fra hinanden.

I videoen forklarer FN-forbundets generalsekretær Rasmus Nørlem Sørensen, hvad det danske formandskab betyder, hvorfor arbejdet i Sikkerhedsrådet er så vanskeligt og hvorfor det stadig er vigtigt at forsøge at holde dialogen mellem verdens stormagter i gang.

Kan Danmark være med til at samle stormagterne? Se videoen og bliv klogere på Danmarks rolle i FN’s Sikkerhedsråd.

Forrige
Forrige

Hvordan beskytter børnekonventionen verdens børn? Og hvad er fairtrade?

Næste
Næste

Ceuta: Da grænsen brød sammen og FN-forpligtelserne blev sat på prøve