Se alle oplæg fra konferencen om solidaritet med det palæstinensiske folk
FN-forbundet har nu samlet alle oplæg og samtaler fra konferencen, der blev afholdt dagen før FN’s internationale dag for solidaritet med det palæstinensiske folk.
Konferencen, som fandt sted den 28. november på Christiansborg i samarbejde med Enhedslisten, bragte politikere, eksperter, organisationer og herboende palæstinensere sammen for at belyse situationen i Gaza og de langsigtede udsigter for et frit og selvstændigt Palæstina.
Dagen bød på oplæg om de humanitære konsekvenser af konflikten, de politiske muligheder for fred, Trumps fredsplan, nødhjælp og genopbygning samt de rettigheder og udfordringer, som palæstinensere i Danmark står med under konflikten. Oplæggene gav et nuanceret indblik i både den aktuelle krise og de historiske linjer i den palæstinensiske kamp for suverænitet.
Alle videoerne fra konferencen kan nu ses på FN-forbundets YouTube-kanal i en samlet oversigt. Her kan man dykke ned i dagens forskellige programpunkter og høre indlæg fra blandt andre Mogens Lykketoft, Amneh Hawwa, Manuel Hassassian, Birgitte Rahbek, Lars Erslev Andersen, Cecilie Barner Mathiasen og mange flere.