Tak for tilliden – og invitation til aktiv deltagelse i FN-forbundet
Kære medlemmer af FN-forbundet
Jeg er meget beæret over, at landsmødet i København 11. april 2026 valgte mig som ny landsformand for FN-forbundet. Jeg glæder mig til et tæt samarbejde med jer alle fremover.
Den nyvalgte bestyrelse afholdt sit konstituerende møde mandag 4. maj 2026. På dette møde understregede bestyrelsen vigtigheden af at fastlægge, hvordan FN-forbundet skal varetage sit arbejde fremover: Hvem skal gøre hvad, hvornår, hvordan og med hvilke ressourcer, så vi kan nå bredest muligt ud med vores budskaber. Aktive medlemmer og et styrket sekretariat giver os muligheder, som skal udnyttes i fuld udstrækning.
Bestyrelsen understregede især vigtigheden af en stærk medlemsinddragelse, ikke mindst gennem vores udvalg og lokale kredse.
Udvalgene blev konstitueret med følgende lederskab:
1) Fred- og konfliktløsning: Formand (frem til efteråret 2026) Finn Reske-Nielsen ([email protected]), derefter Annette Skovsted Hansen ([email protected], næstformand Kurt Mosgaard;
2) Menneskerettighederne: Formand Kristine Amalie Rostgaard ([email protected]), næstformand Lena Jørgensen;
3) Bæredygtig udvikling: Formand Holger Hansen ([email protected]), næstformand Victoria Davidsen.
Udvalgene afholder deres møder online og er åbne for alle interesserede medlemmer af forbundet. Der er således rig mulighed for at deltage i vores arbejde, havdenten man blot ønsker at blive orienteret om vores aktiviteter eller gerne vil bidrage aktivt til debatten og være med til at fastlægge vores policies og konkrete aktiviteter inden for vores tre hovedområder. Henvend jer direkte til formændene, hvis I vil være med!
Som I ved, har vi lokale kredse på tværs af landet:
1) Hovedstadsområdet: Formand Jens Georg Bagge ([email protected])
2) Odense: Formand Caroline Lauritsen ([email protected])
3) Aarhus: Formand Kurt Nielsen ([email protected])
4) Viborg: Formand Kurt Mosgaard ([email protected])
5) Aalborg: Formand Finn Reske-Nielsen ([email protected])
Hvis I gerne vil være del af de lokale aktiviteter, skal I blot henvende jer til jeres formand!
Finn Reske-Nielsen
Landsformand