Velbesøgt debat om Grønland i Silkeborg
FN-forbundet arrangerede sammen med en stribe lokale foreninger et møde om Grønland i Silkeborg. Det blev nødvendigt at åbne skydedørene til foredragssalen i det kommunale Nordre fælleshus.
Det nye grønlandske medlem af Folketinget, Naaja Nathanielsen fra IA samlede 87 lokale nysgerrige og debatlystne mennesker til debat om Grønland.
Det kongelige undersøger forhindrede at det blev et live-møde, da han med kort varsel havde kaldt Naaja Nathanielsen til møde om regeringsdannelsen.
Men et møde på Teams kan også noget. En god forbindelse, god lyd og en lokal tekniker sikrede succesen, i form af et rigtig godt foredrag og mulighed for rigtig mange spørgsmål, om Trump, grønlændernes reaktioner, Naajas mening om Grønlands økonomi, rigsfællesskabet, mineralerne i undergrunden, uran, skolesystemet og meget andet.
Der var efter mødet ingen tvivl om, at grønlænderne har fået en både skarp og vidende repræsentant i Folketinget.