COP31 – Her er fem ting du skal vide om FN’s klimatopmøde


UN Photo: Eskinder Debebe (Arkiv)

Fra d. 9.  til 20. november vil årets COP31-klimatopmøde finde sted i den Tyrkiske by Antalya. Tyrkiet er formand for COP31, mens Australien vil lede forhandlingerne. I alt 198 lande forventes at deltager, inklusive Danmark. Vi har samlet fem ting du skal vide inden årets klima-maraton.

Hvad er FN’s COP-klimatopmøder?

Kort opsummeret, er COP-klimatopmøderne en partskonference der hører under FN's øverste beslutningsorgan United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) og står for Conference of the Parties. Her er hovedformålet at samle verdens lande med henblik på at styrke den global klimaindsats, reducere drivhusgasudledninger samt at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig og lavemissionsfremtid som indebærer mindre fossilt brændstof.

(COP-værtslandene vælges ud fra et fast rotationsprincip kombineret med en intern forhandlings- og godkendelsesproces under FN.  

Hvis det skulle hænde at landene i en region ikke kan blive enige om en kandidat, eller hvis intet land tilbyder at være vært, afholdes klimatopmødet automatisk i Bonn i Tyskland, hvor UNFCCC har sit permanente hovedsæde).

Hvordan forløb sidste års COP30?

Men hvordan forløb forløberen til årets COP31, som fandt sted i regnskovsbyen Belém i Brasilien midt i det som mødet handlede om: regnskoven? Her var det primære fokus på biodiversiteten samt beskyttelsen af regnskovene. Men mødet endte med et kompromis med aftalen, som indeholdt fremskridt inden for finansiering og skovbeskyttelse, men skuffede over de 80 lande, som havde presset på for at få en klar køreplan til udfasning af fossil energi.

Udover FN's medlemsstater og EU, er deltagerne på topmødet blandt andet ministre, NGO'er, forskere samt udsendte fra den private sektor.

Det var også året hvor USA, for første gang i COP-klimatopmødernes historie, og som verdens største historiske udleder, valgte at udeblive fra forhandlingerne og som bekendt også valgte at udtræde af Paris-aftalen. Vil USA ligesom sidste år, igen vælge at udeblive?

Hvad forventes der af COP31?

I år vil det blive interessant at se, om verdens lande kan blive enige om at omsætte klimamålene til finansierede og målbare handlinger. Uret tikker nemlig allerede for de lande, som allerede er allerhårdest ramt af klimaforandringerne. Det var ikke nogen hemmelighed at det var nogle skuffede Stillehavets ø-stater, som havde håbet på at kunne co-værte topmødet for første gang sammen med Australien. Ø-stater der som bekendt er allerhårdest ramt af klimakriserne med blandt andet forhøjet vandstand samt udfordringer med afgrøder.

Brasiliens nylige præsidentvalg giver håb for regnskoven

Brasiliens nylige præsidentvalg, som medførte genvalg af den venstreorienterede præsident Lula Inácio Lula da Silva, har givet fornyet håb samt lettelse til ikke bare brasilianerne, men også resten af verdenssamfundet. Som bekendt betegnes Amazonas regnskov som verden lunger, hvilket betyder at bevarelsen af regnskoven vil være til gavn, ikke kun for Brasilien men også for resten af verden.

”Genvalget [af Lula] er en markering af Brasiliens demokrati og suverænitet, og af landets vilje til selv at forme sin fremtid og fastholde en selvstændig rolle i det internationale samarbejde “
- rådgiver Luiza Rabelo, Verdens Skove.

 Danmark og det historiske COP15

Foto: COP15

Som bekendt var Danmark vært for COP15 i 2009, hvor Bella Center i København lagde rammerne til. Det var et topmøde som dengang primært blev husket som en skuffelse set med de politiske briller og fik folk på gaderne til demonstrationer. Men selvom det ikke lykkedes at lande en juridisk bindende aftale, var topmødet med til at lægge fundamentet for den senere vigtige Paris-aftale i 2015 (COP21).

Igen i år deltager H.M Dronning Mary, hvor Danmarks fortsatte opbakning til det internationale klimasamarbejde vil være på dagsordenen. Under besøget på COP31 vil Dronningen blandt andet rette fokus mod konsekvenserne af klimaforandringerne i Middelhavet, der oplever stigninger i havtemperaturen, som blandt andet påvirker økosystemerne og befolkningen. 

Dronningen ledsages af minister for klima, energi og forsyning, Samira Nawa.

 Kilde: COP31 Türkiye - Antalya 2026 | Official Climate Summit Portal

Kilde: Danmark og COP15: COP 15 | UNFCCC

Kilde: Verdens Skove

Kilde: Kongehuset.dk

Forrige
Forrige

Se de første videoer fra Vestsahara-konferencen på Christiansborg

Næste
Næste

Børns rettigheder skal ikke sættes på pause | avisendanmark.dk