Se de første videoer fra Vestsahara-konferencen på Christiansborg

Nu kan du se de første optagelser fra FN-forbundet og Enhedslistens konference om Vestsahara den 29. september 2026. Få indblik i konfliktens baggrund og et indtryk af livet i Tindouf-flygtningelejrene.

Vestsahara er en af verdens længstvarende og ofte oversete konflikter. Derfor inviterede FN-forbundet til konference på Christiansborg, hvor eksperter, politikere og civilsamfund satte fokus på folkeretten, mulighederne for fred og Danmarks ansvar som medlem af FN’s Sikkerhedsråd.

De første tre videoer fra konferencen er nu tilgængelige på FN-forbundets YouTube-kanal. Her kan du se velkomsten, et oplæg om konfliktens historiske baggrund og en video fra Tindouf-flygtningelejrene.

Se videoerne

Velkomst ved Finn Reske-Nielsen og Trine Pertou Mach
FN-forbundets landsformand Finn Reske-Nielsen og folketingsmedlem Trine Pertou Mach fra Enhedslisten byder velkommen til konferencen på Christiansborg.

Se velkomsten på YouTube



Baggrund for Vestsahara-konflikten ved Kurt Mosgaard
Kurt Mosgaard, tidligere chef for den militære del af FN’s mission i Vestsahara, MINURSO, giver et indblik i konfliktens baggrund.

Se oplægget på YouTube



Tindouf-flygtningelejrene
Se videoen fra Tindouf-flygtningelejrene i Algeriet, som blev vist under konferencen.

Se videoen på YouTube


Næste
Næste

COP31 – Her er fem ting du skal vide om FN’s klimatopmøde