FN kan stadig rigtig meget, også når det gælder fred og sikkerhed! - Nordjyske

Nordjyske bragte d. 29/5 et indlæg skrevet af formand for FN-forbundet, Finn Reske-Nielsen, til markering af 'International Peacekeepers Day' under overskriften 'FN arbejder aktivt for fred og konfliktløsning'.

Medens kritikken fortsætter med at hagle ned over FN for dets tilsyneladende manglende evne til at løse de mange konflikter, vi desværre er vidne til, overser vi ofte det meget positive arbejde, som organisationen gør dag ud og dag ind, netop når det gælder fred og konfliktløsning.

Gennem årene har et af FN’s mest effektive værktøjer til at skabe fred været de fredsbevarende missioner, hvor konfliktens parter enes om at anmode FN’s Sikkerhedsråd om indsættelse af en væbnet FN-styrke til overvågning af en freds- eller våbenhvileaftale, som vi f.eks. ser det på Cypern, i Kashmir og i Vestsahara.

Ofte går de fredsbevarende missioner videre og får af FN’s Sikkerhedsråd mandat til at beskytte civile og hjælpe med at konsolidere freden. Dette kan gøres på mange måder, afhængigt af den konkrete konfliktsituation. Efter konflikt vil der være behov for humanitær bistand, forsoning mellem de tidligere stridende parter, landet skal genopbygges, både når det gælder infrastruktur og institutioner, der skal måske afholdes demokratiske valg, menneskerettighederne skal beskyttes, og de tidligere kombattanter måske afvæbnes og reintegreres i det civile samfund. Uden store indsatser på disse områder vil risikoen for, at konflikterne blusser op igen være meget stor. Marshall-hjælpen til Europa efter den anden verdenskrig er et godt eksempel på, hvor meget fokus på genopbygning betyder for fremtidig stabilitet.

Alt dette har FN stor erfaring med gennem de godt 70 fredsbevarende missioner, som er blevet gennemført over de seneste årtier. I dag er der 11 aktive missioner med over 55.000 uniformerede og civile peacekeepers fra 115 lande, som hver eneste dag, ofte med livet som indsats, kæmper for at opretholde freden i kriseramte områder som Sydsudan, Libanon, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. Alene i år har 20 peacekeepers mistet livet.

FN-systemet har stor erfaring med genopbygning efter konflikt, som vi har set det i lande som Cambodja, Namibia, Østtimor, Liberia og Sierra Leone, hvor arbejdet er foregået i tætte partnerskaber med de pågældende landes regeringer. FN vil uden tvivl også være meget aktivt, når der (omsider) findes politiske løsninger på konflikterne i f.eks. Ukraine og Gaza.

Samtidig er de fredsbevarende missioner yderst omkostningseffektive – den samlede regning per år for de nuværende missioner beløber sig til mindre end 0,5% af verdens årlige militærudgifter.

Endelig er det positivt at kunne konstatere, at langt de fleste missioner siden begyndelsen af 2025, hvor Donald Trump påbegyndte sin anden præsidentperiode, har fået deres mandater forlænget af FN’s Sikkerhedsråd, hvor USA jo ellers som permanent medlem kan nedlægge veto. Som vi ved, har Præsident Trump store reservationer i forhold til FN, men USA spiller fortsat med på mange områder.

Den 29. maj markerer vi International Peacekeepers Day, og der er rent faktisk noget at fejre!

Finn Reske-Nielsen

Formand

FN-forbundet